onsdag den 9. januar 2008

Program for Musik-lytte-klubben foråret 2008

Requiem - tirdag d, 15. januar kl. 19-21

Den latinske dødsmesse, requiem, har inspireret mange komponister til storladne eller mere indadvendte værker.

Vi vil lytte til tre meget forskellige udgaver af hhv. Wolfgang Amadeus Mozart, Giuseppe Verdi og Gabriel Fauré.


Lieder og Romancer - mandag d. 11. februar kl. 19-21

En lied eller romance er en sammensmeltning af poesi og musik. Denne intime kunstform fik sin første store fortolker i Franz Schubert. Vi vil lytte til sange af Schubert, Schumann, Brahms, Heise og Lange-Müller og måske nogle flere.


Oratorier til påske - onsdag d. 12. marts kl. 19-21

Johann Sebastian Bach skrev to oratorier om Jesu lidelseshistorie: Johannespassionen og Matthæuspassionen. Vi vil høre om denne særlige oratorieform og lytte til uddrag af disse to mesterværker.






2008 er udnævnt til Sangens År. For at støtte op om dette initiativ har vi i Musik-lytte-klubben valgt at beskæftige os med klassiske værker, hvori sang indgår som en central del.