onsdag den 21. januar 2009

Program for Musik-lytte-klubbens forårssæson 2009

I foråret 2009 har vi valgt at beskæftige os med dansk kompositionsmusik.

Onsdag den 28. januar klokken 19-21:
Skal vi høre om den tidligste musik fra luren og de første nedskrevne noder frem til ca. år 1800, hvor det nationale islæt bliver stærkere. Samtidig skal vi høre om alle de udenlandske musikere og komponister, som var med til at forme det, som vi kalder for dansk musik.

Mandag den 23. februar klokken 19-21:
Vil være helliget 1800-tallet, hvor nationalromantikken med Weyse, Gade, Hartmann og Heise var fremherskende i et stadig mindre Danmark.

Tirsdag den 24. marts klokken 19-21:
Afslutter vi denne gennemgang af dansk musikhistorie med Carl Nielsen og musikkens videre udvikling frem igennem det 20. århundrede.


.